STRYGERE

Strygeinstrumenter er meget alsidige og bruges i alle genrer både til solo og til sammenspil. Musikskolens strygeorkestre er niveaudelte, så du kan være med helt fra første færd. 
Du kan vælge mellem 4 forskellige instrumenter og der er mulighed for at skifte instrumentstørrelse efter behov.

  • Violin: Violinen er det mindste instrument i strygerfamilien og spiller de højeste toner. Det er det instrument der er flest af i et symfoniorkester og desuden et populært instrument indenfor genrer som fx jazz, folkemusik, country, pop m.m. Som violinist starter man med at spille sammen med andre, så man hurtigt møder andre med samme interesse.

  • Bratsch: Den lidt større violin, bratschen, er også et instrument der er meget spændende og spille på. Ud over undervisningen, vil man meget hurtigt komme til at spille sammen med andre strygere, og derved indgå i et fællesskab.

  • Cello: Celloen har stolte traditioner som både soloinstrument og i orkestre. Dens mørke klang er meget smuk, og instrumentet findes i alle størrelser så du kan begynde helt ned til 5-6 års alderen. 

  • Kontrabas: Kontrabas er et meget alsidigt instrument, der bruges i alle genrer fra rock'n roll til symfoniorkestret. Der undervises i alle genrer. Instrumentet findes i flere størrelser og børn kan begynde at spille kontrabas fra ca. 6 år.